Notater


Match 31 til 60 fra 5,144

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 172» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
31 '''Niels Ebbesen''' (født 1308 og død 2. november 1340) Vore historiske Efterretninger fra Midten af det 14. Aarhundrede ere des værre saa fattige, at det kun er forholdsvis lidet, som vides om denne Redningsmand for vor nationale Selvstændighed. Han var en jysk Adelsmand, og efter gamle Overleveringer, hvis Sandhed der ingen Grund er til at tvivle om, var hans Hjem den saakaldte Hovgaard (Adelsgaard) mellem Ris(dvs. Skov)-Gaardene i Nørring, Folby Sogn ved Frijsenborg. Levninger af deen gamle Stenbygning kunne endnu spores paa «Volden», den Jordhøj, paa hvilken Sædegaarden har været opført, omgiven af en Grav. Paa dens Skraaning staar en gammel Eg, som har Navn efter Helten. Det er sandsynligt, at det er N. E. af Nørring Ris, hvis Navn forekommer i

Aarene 1337-38 i Breve, udstedte paa Aabo Sysselting og Viborg Landsting, vedkommende Jordegods i disse Egne; men der kan ikke af dem sluttes noget om hans Slægtskabsforhold. Den N. E. derimod, som faa Aar efter forekommer i Breve fra Vendsyssel og paaviselig var af Slægten Strangesen, er uden al Tvivl forskjellig fra sin historiske Navne.


N. E.s historiske Optræden er sammentrængt i Aaret 1340. Der var begyndt en Bevægelse imod Grev Gert, som sad inde med Rigets vestlige Halvdel; Hansestæderne støttede Hertug Valdemar til at faa aftvunget Greven en Overenskomst i Lybek (11. FeFebr.), ved hvilken han tilbagegav Hertugen den Indløsningsret til Nørrejylland, der tilkom denne som tidligere udvalgt Konge af Danmark. Men Gert var næppe til Sinds at lade denne Overenskomst træde i Kraft; i alle Tilfælde gjorde han kort efter et Indfald i Jylland med en Lejehær for at kue enhver Modstand imod det holstenske

Herredømme. Han kom med en stor Skare til Randers, faldt her i en haard Sygdom, saa han endog lod sig give Dødssakramentet, men var dog kommen sig igjen, da han 1. April faldt for N. E.s Haand.



Den samtidige lybske Krønnike lægger ikke Vægt paa N. E.s Navn, men siger, at Greven faldt for


en Sammensværgelse af henved 60 stedkjendte Mænd; en dansk Krønnike har det bestemte Tal 47. Kun Høvdingens Navn er bevaret; men ligesom det i sig selv er sandsynligt, at der blandt Deltagerne var ogsaa andre Adelsmænd, saaledes fremgaar dette udtrykkelig af forskjellige Træk; man kan vel endog anse det for det sandsynligste, at et forholdsvis betydeligt Antal af de sammensvorne vare «gode Mænd». Overfaldet i Randers udførtes Natten til Lørdagen 1. April. Byen

var overfyldt af de fremmede Tropper, der stode under mange forskjellige Høvdinger, som næppe kjendte hinandens Folk eller følte sig særlig forpligtede over for hinanden; herpaa synes de sammensvorne at have bygget deres Plan. De samlede sig i Nattens Løb i et Stenhus, selvfølgelig hos en af deres Fæller, og altsaa rede til, om fornødent, at optage en Kamp paa Stedet. De enkelte Flokke kom gjennem Byen som Vagthold, uden at nogen kunde kontrollere, om de ikke hørte til Hæren. Henad Morgenstunden stod Greven op for at holde sine «Tider» med en Kapellan;

derefter lagde han sig igjen. Nu brød N. E. med sine Fæller ind i Huset, hvis Beboere kom paa Benene; Greven hørtes raabe om Hjælp, saa det lød ud over Gaden til Nabohusene. Hans Sønner bebrejdede senere en tysk Ridder, Otto v. Schenkenberg, at han havde hørt Raabet uden at ile til Hjælp; en anden af de fremmede Høvdinger, Henrik van Vitinghoven, kom derimod tilstede og fandt sin Død i den korte Kamp. Med Greven faldt hans Kapellan og 3 Svende.


Efter vel forrettet Sag trak N. E. sig tilbage ned imod Randers Bro; Haabet om overhovedet at kunne komme vel fra det dristige Foretagende var knyttet til den brede og i Foraarstiden stride Gudenaa. For yderligere at forvirre Forfølgelsen synes der andensteds i Byen at være gjort Brandlarm. Det lykkedes da ogsaa virkelig at iværksætte Tilbagetoget med Tabet af kun én Mand; Broens Planker vare i Forvejen løsnede, saa den kunde kastes af foran Forfølgerne.


En almindelig Rejsning af Adel og Almue fulgte efter denne Katastrofe i Randers; N. E. var den selvskrevne Høvding, 1. Maj indtog han en paabegyndt Borg ved Skjern Aa og ødelagde den; den var beregnet paa at holde Vesterjylland i Ave. I Sommerens Løb rensedes hele Nørrejylland for Fjenden; kun det faste Skanderborg holdt sig endnu; ud paa Efteraaret belejrede N. E. det med en talrig Hær. Det lykkedes dog Besætningen at sætte sig i Forbindelse med sine Landsmænd paa Fyn, og da 600 Ryyttere her fra nærmede sig Borgen, gjordes der et Udfald, som kostede 2200 Jyder Livet (alle Sjæles Dag, 2. Nov.). Blandt de faldne vare ogsaa N. E. og 2 af hans Brødre; deres Lig bleve fremsøgte og tillige med de andre, som vidstes at have været med i Randers, lagte paa Stejle. Da det mange Aar efter (i Efteraaret 1351) kom til et Forbund mellem Grev Gerts Sønner og den jyske Adel imod Kong Valdemar, betaltes der gjennem deres gjensidige Tillidsmænd, Stig Andersen og Hans Limbek, en Mandebod paa 500 Mark lybsk for Grevens Drab. Der kan herved ikke, som Huitfeldt mener, være sigtet til N. E. eller andre af de faldne Drabsmænd; Bøderne maa være betalte af endnu levende Deltagere i den blodige Opgjørelse.


Mindet om N. E.s Bedrift fordunkledes snart i den folkelige Overlevering af den Omdigtning, som


«Folkevisen» underkastede den. Ligesom Fortællingen om Marsk Stig under de langvarige Kampe mellem Kronen og de jyske Stormænd gav Anledning til en storslaaet Ridderdigtning, hvis Formaal var at forherlige Adelens stolte Uafhængighed, saaledes toges Drabet i Randers til Indtægt for den samme Samfundsopfattelse. N. E. blev en kjæk Talsmand for Ridderens Ret over for sin Herre; det patriotiske i hans Daad tabtes saa godt som helt af Syne, medens Undsigelsen og Selvtægten bleve Handlindlingens Midtpunkt. Det frie Forbund mellem danske Mænd til Fædrelandets Redning forvandledes til en enkelt Herremands Ridt fra Nørring Ris til Randers, fulgt af en Skare trofaste Svende. Med stort Mesterskab gjennemføre Digteren denne Opfattelse i de mindste Enkeltheder og frembragte derved en Vise, som i Aarhundreder bevarede N. E.s Navn fra Forglemmelse,

men rigtignok tillige berøvede det en god Del af dets rette Glans. At der dog ogsaa har været andre Viser i Omløb om den jyske Folkehelt, synes at fremgaa af enkelte Vers, som nu findes i en Forbindelse, der næppe er den oprindelige. Saaledes antyder et enkelt, at N. E. før Opbruddet til Randers gjæstede (sin Broder?) Knud Ebbesen paa Bygholm; det har da maaske hørt til en Sang, som skildrede Begivenheden mere som en stor Folkebevægelse. Til den samme hører da maaske ogsaa det berømte Vers om Kællingen, som gav ham sit Brød til Tak for den dyrebare

Bedrift. Og medens den bevarede Folkevise oprindelig lod ham forlade Land og Rige som en fredløs Mand, paa samme Maade som Marsk Stig, saa lode andre Overleveringer ham ende paa en Pilegrimsfærd for at afsone sin Synd, og der siges, at danske Mænd gjæstede hans Grav i en Kirke uden for Rostock.


Fra tysk Side har man stadig fremstillet N. E.s Daad som et natligt Mord; den danske Historieskrivning har til alle Tider med Tak vedkjendt sig den som et Vendepunkt i vor dybeste Fornedrelsestid.



C. Olsen, Efterretninger om Niels Ebbesen og hans Daad, 1839.


A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelalderen.


Samme, Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Hist.


M. H. Rosenørn, Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørreris I, 1873–87.


Hist. Tidsskr. 5. R. V, 443 ff.



A. D. Jørgensen.




===Kilder===



* Dansk biografisk Lexikon p393 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/4/0395.html Ebbesen, Niels]



* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24845&tree=2 Niels Ebbesen Strangesen (Bild)]

 
Ebbesen, Niels (I54747)
 
32 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=7&storleik=


---------------



Ingeborg Pedersdatter Vendelbo arvede i 1388 slottet (borgen) Hald ved Viborg efter hendes mand.

 
Juul, Ingeborg Pallesdatter (I54691)
 
33 ''Slægten Bugge i Danmark og Norge'', P.C.B. Bondesen, Nyborg: C. Schønemanns Bogtrykkeri, 1909: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bugge&sideid=8&storleik= (f 4)


-----------------



Elline Bugge



http://fabpedigree.com/s055/f722761.htm



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I4033&tree=2



Kallenavn (Elene)



Død Ett 1402



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.



---------




Alt birth date: 1330, 1334, c. 1340



Alt death date: 1406, 1402, 1403, c. 1392



Hald, Nørlyng, Randers, DK



Father: Niels Buggesen BUGGE



Mother: Elisabeth Palnesdatter JUUL



Family 1 : Christian Pedersen VENDELBOE



+Else Christiansdatter VENDELBOE



+Anne Christiansdatter VENDELBOE



--------------------



Ellen Nielsdatter BUGGE



Blev ca 76 år.



Far: Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE (~1295 - 1358)



Mor: Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL (~1300 - ~1335)



Født: omkring 1330 Viborg amt 1)



Biografi: 2) Ellen refereres til: "af Vosborg og Støvringgård".



Død: omkring 1406 3) side 14





I familie med Christiern Pedersen VENDELBOE (~1334 - 1399)



Børn:



Anne Christensdatter VENDELBOE (~1370 - )





Personhistorie



Årstal Alder Begivenhed



~1330 Fødsel omkring 1330 Viborg amt. 1)



~1334 Ægtefællen Christiern Pedersen VENDELBOE fødes omkring 1334.



~1335 Moderen Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL dør omkring 1335.



1358 Faderen Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE dør 30-12-1358 Middelfart.



~1370 Datteren Anne Christensdatter VENDELBOE fødes omkring 1370.



>1376 Broderen Mikkel BUGGE dør efter 1376 3).



>1379 Broderen Herre til Hald Jep BUGGE dør efter 1379 3).



~1391 Broderen Ridder Bent BUGGE dør omkring 1391 3).



1399 Ægtefællen Christiern Pedersen VENDELBOE dør 1399.



~1406 Død omkring 1406. 3)



Kilder



1) Nagel Bugge Data



2) Danmarks Adels Aarbog



3) Slægten Bugge i Danmark og Norge af P. C. B. Bondesen



Kilde: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/paeccb503.html



-------------



Helene (EleneEllen) Nielsdatter BUGGE



1334 - 1406



BIRTH: 1334, Hald, Nørlyng, Randers, Danmark.



DEATH: 1406



Father: Niels BUGGE



Mother: Elisabeth (Lisbeth) Palnesdatter JUUL



Family 1 : Christian (Christiern) Pedersen VENDELBOE



+Else Christiernsdatter VENDELBO



Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000055.html#I11141



~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Elline is referred to as "of Vosborg and Støvringgaard." She sold Lundholm at Skagen to Queen Margrethe in 1401 and in 1402, she declared a Quit Claim to Rolstrup in Mors.



http://www.qvotrup.dk/Tavlen/default.html gives two Ellens, one (born abt 1358, Viborg) with mother Ingeborg Vendelboe and the other (born abt 1330) with mother Elisabeth Palnesdatter Juul.



This site also gives two Christen/Christiern Vendelboes, one (b. abt. 1334, d. abt 1400) marrying the earlier Ellen and having daughter Anne, b. 1370), the other (d. 1399) marring the later Ellen about 1376 and having no children.


--------------------



http://fabpedigree.com/s055/f722761.htm



--------------------



Elline Bugge



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I4033&tree=2



Kallenavn (Elene)

 
Buggesdatter, Eline (I54670)
 
34 (el. Niels Jensen)

Jens Jensen eller Niels Jensen, som han også ofte kaldes, således 1388, da han skrives til Clausholm og oplod sin svoger Anders Jepsen til Broby indløsningsretten til noget af hans hustrus fader Lage Offesen pantsat gods, fik 1391 en stor del gods i Hovlbjerg herred i pant af Timme Limbek for 400 mrk., som var hans husfrues morgengave, købte 1396 Stånum hovedgård (Sønderhald herred) og nævnes samme år i forliget på Lindholm om kong Albrechts løsladelse, dræbt 1404 af hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) og begravet i Sortebrødre Kloster, nu vor Frue Kirke i Aarhus; året efter sluttedes den noksom bekendte orfejde i Helsingborg mellem hr. Jens Nielsen og Jens Jensens fader og sønner.

Jens Jensen (S. 102) havde en datter Sille, der 1426 var g. m. Jep Basse af Nielstrup (Langebeks Dipl. 29/4 1426).
Ejendom
DATE (1388-1404)
PLAC Clausholm Slot, Voldum, Galten, Randers, Danmark
 
Brok af Estrup, Jens (Niels) Jensen af Essendrup (I20575)
 
35 (I Saltum Kirkebog 1814 angives Magrethe Pedersdatter forældre at være Peder Sørensen og Johanne Marie Jensdatter) Poulsen, Niels (I1722)
 
36 (Mulighed hvis Niels Nielsen er Niels Niels Abelin)
Holbæk, Merløse, Niløse, Kongsted By, , 33, FT-1787, B4387
Niels Kaare «tab»46 «tab»Gift «tab»Hosbonde «tab»Bonde og Gaardbeboer «tab»
Anna Pedersdatter 64 «tab»Gift «tab»hands Kone «tab» «tab»
Niels Nielsen «tab»32 «tab»Ugift «tab»Konens Søn af første Ægteskab «tab» «tab»
Ole Jacobsen «tab»28 «tab»Ugift «tab»Tienestefolk «tab» «tab»
Elin Jørgensdatter 25 «tab»Ugift «tab»Tienestefolk «tab» «tab»
Maren Andersdatter 11 «tab»Ugift «tab»Tienestefolk 
Pedersdatter, Anna (I4811)
 
37 (Research):Jf. Riskildehistorie. Slægten Kierilf er Anders Ulf (Wolf) hans hustru og i givet fald førte hun viste våbenskjold. Orning, Anne Madsdatter (I671)
 
38 (Research):Se tilknyttede kilder. Vognsen, Ingred Jespersdatter Af Hørbylund (I146)
 
39 (S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545— 52, f. 67.) (F.) [2]
Kilde: Finn Holbek 
Flemming, Jacob Hermansen til Bavelse (I3463)
 
40 (S. 309) Peder M. til Havbro, var vist kun gift een Gang, med Mette Jepsdatter Benderup, Søster til Axel Juuls Broder Erik Juuls Hustru. De havde en Datter Gertrud, f. 1530, g. 1° 1548 m. Bertel Andersen Kjærulff i Aslund, 2° m. Niels Vinter af Nandrup. Munk, Gertrud Pedersdatter (I730)
 
41 (S. 309) Peder M. til Havbro, var vist kun gift een Gang, med Mette Jepsdatter Benderup, Søster til Axel Juuls Broder Erik Juuls Hustru. De havde en Datter Gertrud, f. 1530, g. 1° 1548 m. Bertel Andersen Kjærulff i Aslund, 2° m. Niels Vinter af Nandrup. [2] Munk, Gertrud Pedersdatter (I730)
 
42 *

3. januar 1553 RA Rettertingsdombog, tirsdag efter nytaarsdag en sag mellem Jørgen Lykke til Overgaard paa vegne af hans søster fru Kirstine Lykke til Nørlund og Jon Madsen Viffert til Torstedlund.



http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%201.pdf


*



TITEL:Rigsr d 
Lykke, Jørgen Pedersen til Overgaard (I33538)
 
43 *


Coat of arms - Daa



Denne gamle, formentlig fra Sønderjylland stammende slægt førte en skråtstående rød tretindet mur i blåt felt, på hjelmen to af rødt og blåt delte vesselhorn, som i det 16. århundrede udstyrede med den ikke ualmindelige prydelse af tre påfuglefjer og en mellem hornene opstående påfuglefjer; disse fjer findes ikke i de ældre segl.…




*



Notater



o nævnes 1439 sammen med broderen Palle, siges i en gammel slægtebog at være dragen til Danmark med sin Broder (Wulf!) paa grund af uenighed med hertugen "udi Lante Holsten" og at være bleven landsdommer i sjælland og lensmand på Kalundborg, var 1443 bosat paa Lolland og udstedte da med flere et Vidne af Lollands landsting, har 1446 beseglet de såkaldte "Laalands Vilkaar".




*



Kilder



1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1944:II:7.

 
Daa, Christiern Clausen (I70033)
 
44 *


24. april 1499 Simon Lauritsen Viffert vidner, at han har gjort et venligt skifte efter sin kære fader, Lars Viffertsen, med sine brødre og svogre, som er Vestinie Lauritsen, Malte Lauritsen, Vogn Mortensen, Niels Jensen og Maren Lauridsdatter, og at have faaet 3 gaarde i Aarestrup, 1 gaard i Albæk og 1 gaard i Tostrup,hvoraf han kvitterer. Ligeledes vedkender han at have solgt alt sit mødrene gods til Malte Lauritsen.


http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%201.pdf


*



29. august 1512 Pergamentsskøde paa en gaard i Gravlev by fra Palle Madsen (Viffert) til Torstedlund tilmorbroderen, Niels Jensen (Sefeld) til Revsnæs. Af brevet ses, at Jens Mortensens (Sefeld) datter, Elne, søster til Niels Jensen Sefeld, har en søn Palle Madsen (Viffert) med Mads Joensen (Viffert) til Torstedlund der var søn af Joen Viffertsen til TorstedLund.


http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%201.pdf


*



8. februar 1514 Skøde fra Elne Jensdatter (Sefeld) af Stubberup, Mads Joensen (Viffert) efterleverske, til Velbaarne svend Jens Thamesen (Sehested) paa en gaard i Torsted i Aarestrup sogn, som Christen Kjeldsen ibor, skyld 3 ørte korn, 2 pund smør, høns, gaas, lam, gæsteri, skovsvin og andre smaabede, til vderlag for den gaard, han for hende udlagde til Mogens Joensens Vifferts børn, hvilken gaard tilfaldt hende. Med beseglet af hendes bror, Niels Jensen Sefeld paa Refsnæs. Malte Lauridsen (Viffert) af Torstedlund, Jens Tygesen Sefeld i Dalsgaard, væbner, Hr. Christiern i Testrup og Hr. Niels Pedersen i Buderup. Mogens Jonsen Viffert var Mads Jonsen halvbroder.


http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%201.pdf

 
Seefeld, Niels Jensen til Refnæs (I69230)
 
45 *

Randrup var oprindl. en Udflytterby fra Skibsted. Et Tingsvidne fra 1396 nævner en Gaard „i" Randrup. Ved Slutn. af 15. Aarh. ejedes Halvdelen af R. af Vor Frue Kloster i Aalborg, Halvdelen af Hr. Anders Jacobsen (Bjørn) til Vorgd. og Stenaltlt, efter hvis Død (omtr. 1490) der af R. oprettedes en Sædegaard for hans 3. Søn Jep Andersen Mus. Efter hans Død (omtr. 1509) tilfaldt den hans Søster Inger, g, 1. m. Niels Jensen (kaldet Munk Jensen) af Visborg, 2. m. Jens Thygesen (Seefeld) af Dalsgd. Sidstnævnte skrev sig til R. 1523 og 1532. R. og Visborggd.

ejedes derefter af Sønnen Enevold Jensen, † 1557, hans Enke Fru Agathe Pogwisch,



http://runeberg.org/trap/3-4/0504.html


*



Ejer af Randrup (Skibsted):



(1490) Anders Jacobsen Bjørn



(1490-1509) Jes Andersen Mus Bjørn



(1509) Ingerd Andersdatter Bjørn gift (1) Munk (2) Seefeld



(1509-1521) Niels Jensen Munk



(1521) Ingerd Andersdatter Bjørn gift (1) Munk (2) Seefeld



(1521-1538) Jens Tygesen Seefeld



(1538-1557) Enevold Jensen Seefeld



Randrup er en gammel landsbyhovedgård, som nævnes første gang i 1490. Gården ligger i Skibsted Sogn, i det tidligere Hellum Herred, Ålborg Amt, Skørping Kommune, nu Rebild Kommune. Hovedbygningen er opført i 1550-1570-1735, tilbygget i 1840 og ombygget i 1865-1869, brændt i 1976 og genopført i 1978 ved arkitekt John Sørensen


Randrup Gods er på 251 hektar



http://da.wikipedia.org/wiki/Randrup_(Skibsted_Sogn)


*



Ejere af Visborggaard:



(1477-1497) Niels Jensen Munk



(1497-1530) Ingerd Andersdatter Bjørn gift (1) Munk (2) Tygesen



(1530-1538) Jens Tygesen Seefeld



(1538-1557) Enevold Jensen Seefeld



http://da.wikipedia.org/wiki/Visborgg%C3%A5rd


*



Inger Andersdatter Bjørn og hendes mand Jens Tygesen Seefeld maatte opleve, at begge deres gaarde Visborggaard og Dalsgaard lige nord for Mariager Fjord gik op i luer uden Skipper Klements fejde omkring september 1534.


Kilde:



Bog: Vor Mand og Råd: Karl Nielsen. Udgiverselskabet vedlandsarkivet for Nørrejylland. 1991.(s. 18)


*



Niels Christiernsen Tornekrands


•Død : 1510



Notater


•til Kyø 1492 (Niels Christernízen i Kye) og endnu 1506 (i Kye)


•nævnes 1501 (Segl), da han for sig og sin Frue Benedit Jensdatter og dennes Søskende Elne Hans Lykkes, Fru Marine Jensdatter Jens Pedersens (Vognsen af Stenhede), Fru Jøllin Las Lunovs og Fru Margrethe Jensdatter var mødt i Mariager over Skifte efter Hr. Jens Madsen (Munk) til Visborg og Kollerup og Anne Jensdatter (Seefeld?) sammen med Inger Andersdatter (Bjørn), Enke efter Munk Jensen til Visborg, Søn af fornævnte Hr. Jens Madsen og Broder til de ovenanførte 5 Søskende; var i 1503 Herredsfoged.


Kilder


1.Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1939:II:98.


2.http://www.finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25682&tree=2


*



------



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18280&tree=2



http://www.sixhoej.eu/page218.html

 
Andersdatter Björn, Ingerd (I69613)
 
46 * http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12622&tree=2 Laxmand, Else Bjørnsdatter til Hofdal og Spannerup (I69789)
 
47 * http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I41721&tree=2

* http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I13245

 
Cecilie (I54664)
 
48 * var enke 1401 og pantsatte da al sin Arv efter sin Datter Margrethe Holgersdatter til Axel Pedersen Brahe, forhøiede 1403 det Pant, Bispen af Roskilde havde af Hendes Moder, Fru Inger af Skjersø [3]


* omtales 1388 med sin anden mand hr. Otte Jensen [Markmand af Falster] som medlem af Kristi Legmesgilde i Lollands Søndre Herred, 1401 som enke efter denne, 1403 som datter af fru Inger af Skærsø og i 1407 skal hun skifte gods i Jylland med Ove Lunge. Hendes årtid holdtes i Lunds Domkirke den 18. okt. Det fremgår inddirekte at hun tidligere havde været gift med hr. Holger Gregersen [Krognos] død 1383. [4]




Navn:



* ifølge DAA 1942 blot "Margrethe Åkesdatter".





Alt burial location: Heireholm, F rs Herred, Skåne



# [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1918:434.



# [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:273.



# [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1903:321.



# [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 2006-08:782.

 
Steeg, Margrethe Aakesdatter Aakesdatter (I88282)
 
49 + i barselsseng da sønnen Lage blev skåret ud af hendes side Bille, Margrethe Eriksdatter (I1436)
 
50 -


Stig Munk (Bjelke)[1]



1380 - 1423





Fødsel Skønnet før 1380 Holbækgaard - Holbæk, Rougsø, Randers, Danmark



Køn Mand



Død eft. 17 jul. 1423 Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



Begravet Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg, Danmark





Far Peder Munk (Bjelke), de Bjelke-Munk'er, d. eft. 1377





Familie Mette Eriksdatter Brune, f. ca. 1370, Vinstrup - Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø, Danmark



Børn



> 1. Niels (Mus) Munk (Bjelke), d. 1464



2. Peder Munk (Bjelke)



> 3. Else Stigsdatter Munk (Bjelke), f. eft. 1390, Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



> 4. Margrethe Munk (Bjelke)



5. Lucie Stigsdatter Munk (Bjelke)



> 6. Ellen Stigsdatter Munk (Bjelke), d. eft. 1447



> 7. Bege Stigsdatter Munk (Bjelke), d. eft. 1457



Sidst ændret 30 aug. 2010



Familie-ID F3891 Gruppeskema



Begivenhed



Fødsel - Skønnet før 1380 - Holbækgaard - Holbæk, Rougsø, Randers, Danmark



Død - eft. 17 jul. 1423 - Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



Begravet - - Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg, Danmark







Billeder



Coat of arms - Kirt - Munk med Bjelke



våbnet med tværbjelken er ført i flere varianter, af mange forskellige slægter.



Notater



til Nørgaard (Nørre H.), nævnes 1391, var 1406 sammen med Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) og Jens Krabbe Forlover for Hr. Mogens Munks Genbreve paa hans Lehn, solgte s. A. med sin Hustrus Moder og Brødre Aastrup (Vennebjerg H.) til Dronning Margrethe, var 11 Sept. 1406 endnu kun Væbner, men 24 Jan. 1408 Ridder og beseglede da sammen med sin Broder til Vitterlighed med Hr. Niels Mikkelsen Krabbe, var 1411 Forlover ved Forliget i Kolding, levede 17 Juli 1423 og var da nærværende paa Viborg Landsthing, begr. i Grinderslev Kirke.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:298.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7557&tree=2



--------------------



Stig Munk (Bjelke)[1]



1380 - 1423





Fødsel Skønnet før 1380 Holbækgaard - Holbæk, Rougsø, Randers, Danmark



Køn Mand



Død eft. 17 jul. 1423 Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



Begravet Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg, Danmark



Far Peder Munk (Bjelke), de Bjelke-Munk'er, d. eft. 1377





Familie Mette Eriksdatter Brune, f. ca. 1370, Vinstrup - Tystrup, Øster Flakkebjerg, Sorø, Danmark



Børn



> 1. Niels (Mus) Munk (Bjelke), d. 1464



2. Peder Munk (Bjelke)



> 3. Else Stigsdatter Munk (Bjelke), f. eft. 1390, Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



> 4. Margrethe Munk (Bjelke)



5. Lucie Stigsdatter Munk (Bjelke)



> 6. Ellen Stigsdatter Munk (Bjelke), d. eft. 1447



> 7. Bege Stigsdatter Munk (Bjelke), d. eft. 1457





Fødsel - Skønnet før 1380 - Holbækgaard - Holbæk, Rougsø, Randers, Danmark



Død - eft. 17 jul. 1423 - Nørgaard - Grinderslev, Nørre, Viborg, Danmark



Begravet - - Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg, Danmark



Billeder



Coat of arms - Kirt - Munk med Bjelke



våbnet med tværbjelken er ført i flere varianter, af mange forskellige slægter.



Notater



til Nørgaard (Nørre H.), nævnes 1391, var 1406 sammen med Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) og Jens Krabbe Forlover for Hr. Mogens Munks Genbreve paa hans Lehn, solgte s. A. med sin Hustrus Moder og Brødre Aastrup (Vennebjerg H.) til Dronning Margrethe, var 11 Sept. 1406 endnu kun Væbner, men 24 Jan. 1408 Ridder og beseglede da sammen med sin Broder til Vitterlighed med Hr. Niels Mikkelsen Krabbe, var 1411 Forlover ved Forliget i Kolding, levede 17 Juli 1423 og var da nærværende paa Viborg Landsthing, begr. i Grinderslev Kirke.


Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:298.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7557&tree=2

 
Munk (Bjelke), Stig Pedersen til Nørgaard (I54479)
 
51 --------------------


Birth Date 1345, 1350 or 1339



Death Date 1376 or 1397



--------------------



Juliane Pedersdatter Grubbe



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7560&tree=2



Død Eft. 1376



--



Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1895:150.



--------------------



Noteringar



gav 1376 gods till Lunds domkyrka för sin första makes själagift



--------------------



Far: XXII:3683955 Peder Grubbe



Mor: XXII:3683956 Ingeborg Saxesdotter





--------------------------------------------------------------------------------



Familj med Claus Serlin



--------------------------------------------------------------------------------



Familj med XXI:1841977 Peder Axelsson Tott (- 1375)



Barn:



XX:920989 Axel Pedersson Tott (- 1446)



Danmark ? 
Grubbe, Juliane Pedersdatter (I54655)
 
52 -En slægt Larsen fra Biersted Sogn (Kær Herred)
-Kjærulfske Studier: Bidrag til en vendsysselsk Bondeæts Genealogi og Historie
-Er du i familie med bryggerne? Slægterne bag bryggerne J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg
...
BogID : 82 Titel : En slægt Larsen fra Biersted Sogn (Kær Herred) Publicheret : 1983 Sider : 266 s., ill. Bemærkninger : Findes på Statsbiblioteket (SOL 3-84-1488).


Findes i Kjærulfske Studier af C. Klitgaard Findes også nævnt i K. Værnefelt: Egholmbogen: Kort efter 1400 levede paa Fogedgaard i Østerhalne en rig Fribonde eller Lavadelsmand ved Navn Anders Ulv eller Kjærulf. Han ejede Fogedgaard, Øster Aslund, Bjørnum og meget andet Gods; efternogle kilder skulde Slægtenvære adelig og indvandret fra Holsten, og Dyrskjøt fortæller, at han haffde en graa Wlff i Wabenet gangendis, men dette Adelsskab er vist temmelig tvivlsomt. Samme Mand blev Stamfader til Vendsyssels mest ansete Bondeslægt, og C. Klitgaard har i Kjærulfske Studier leveret en omfattede Beretning om den. Anders Søn hed Anders Andersen Kjærulf og var indtil 1458 Herredsfoged i Kjær Herred, en Stilling, som Slægten besag i de følgende 200 Aar. EnDatter af ham var gift med en Gaardmand i Vedsted og Moder til Købmand Clement Andersen i Aalborg, bedre kendt under Navnet Skipper Clement. En Søn, der ligesom Faderen hed Anders Andersen Kjærulf, fulgte ham som Foged. Han nævnes i denne Egenska...

....

Selvejergårdmand. død efter 1450. på Fogedgård, Vadum
Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches ( Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten," og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff:
Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der I Kierherridt og meget I Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som hand og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst."
Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsm atrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv.
" -- Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præstehistorie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de KjæruIfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som "af Vaaben", men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr. 477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.

Endnu skal angaaende Slægtens Adelskab kun anføres en vist yngre og derfor mere ændret Gengivelse af Traditionen. Den findes i den norske Bureauchef Carl Kierulfs Optegnelser (han døde 1897) og er ham meddelt af hans Faster Anne Dortea Kierulf (d. 1868), gift med Pastor Fuglsang i Slagelse. Heri fortælles: "Familiens Stamfader angives at have heddet Hans Kjær (I en Variant kaldes han en "fredløs Bonde", der for at have frelst Kong Hans fra en Ulv blev optaget i Adelstanden med Navnet Kierulf, men paa Papiret er disse Rettigheder nok ikke forhaanden, og jeg, som den ældste nulevende, vil heller ikke eftersøge dem, da jeg ingen ugifte Kierulfs mere ved, der kunde attraa Frøkenpladser i Danmark." (Se Bureauchef With. Lassens personalh. Samlinger i norske Rigsarkiv (Familien Kierulf).)
Hun knytter altsaa Slægtens Adelskab til Kong Hans, og det kan vist være lige saa rigtigt - eller galt - som at sætte det i Forbindelse med Kong Erik, men Erik af Pommern og Christoffer af Bayern er nu en Gang foretrukne i saa Henseende a fældre Tiders Genealoger, og den fremragende Kender af danske Adelslægters Forhold, Arkivar Thiset, siger saaledes i Fortalen til "Nyt dansk Adelslexicon", s. IV: "I de gamle Slægtebøger siges fast hveranden Slægt at være indvandret i en a f disse to Kongers Tid, men kun i de allerfærreste Tilfælde er disse Angivelser at lide paa."
Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføler Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa ikke heller fliere aff hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffue berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och l454 neffnet." 
Ulf, Anders (I217)
 
53 -Roskildehistorie
-N.P. Nielsen: "Bygden omkring Køge Aa, 1938. Ulla Fraes Rasmussen: Rapport om prøvegravning Kapelvej, Ølsemagle KØM 1202, 1985.) 
Galen, Herlug (I1094)
 
54 .


Arvid Trolle var sin tids störste private jordägare i Norden, och ägde närmare 1 000 gårdar i Sverige. Vid Ivar Axelssons död 1487 ärvde han över 475 danska gårdar i nordöstra Skåne. Trolle innehade tidvis Nyköpings län, Stegeborgs län och Borgholms län samt ett stort länsinnehav kring Bergkvara.


Under 1460-talet sympatisör med Karl Knutsson (Bonde), men efter äktenskapet med Ture Turessons dotter hade Trolle en klart unionsvänlig hållning. Trolle var en av ledarna bakom upproret 1497 mot Sten Sture d.ä., och efter unionens återställande, och upproret mot kung Hans 1501 tvangs Trolle att fly till Danmark.


Gift 1) 1466 med Beata Ivarsdotter, dotter till Ivar Axelsson (Tott)



Barn



Erik Arvidsson Trolle


Gift 2) dotter till Ture Turesson (Bielke).



Barn (med 2)



Ture Arvidsson Trolle


Barn (i danmark?)



Joachim Trolle



Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Bergkvara, Bo och Lillö, Åsums sn (Krist).

Väpnare. Riksråd 1463-1501. Hövidsman påå Nyköpings slott 1469. Deltog i


slaget vid Brunkeberg 1471-10-10. Lagman i Östergötland. Hövidsman på


Stäkeborg 1493. Hövidsman på Borgholm 1494. Riddare vid kung Hans kröning


1497.

 
Trolle, Arvid Birgersson Riksråd (I89258)
 
55 1. Peder Andersen , f. Ca. 1734, d. Ca. 1795, Horslunde, Lolland Nr., Maribo
2. Karen Andersdatter , f. Ca. 1737, Halsted, Lolland Nr., Maribo
3. Rasmus Andersen , f. Ca. 1740
4. Mads Andersen , f. Ca. 1742
5. Inger Andersdatter , f. Ca. 1744
6. Morten Andersen , f. Ca. 1746, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo -d. Ca. 1746, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo
7. Morten Andersen , f. Ca. 1747, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo
8. Morten Andersen , f. Ca. 1750, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo
9. Kirsten Andersdatter , f. Ca. 1753, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo, d. Ca. 1794, Horslunde, Lolland Nr., Maribo
10. Mette Andersdatter , f. Ca. 1756, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo, d. 15 Apr. 1815, Halsted, Lolland Nr., Maribo 
Madsen, Anders Skafte (I2498)
 
56 1. Rasmus Mortensen
2. Thomas Mortensen , d. omk 1758, Birket, Lolland Nr., Maribo - 3. Gjertrud Mortensdatter , f. Ca. 1715, d. Ca. 1794, Vesterborg, Lolland Nr., Maribo,
4. Anders Mortensen 
Nn, Morten Bonde (I2502)
 
57 1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:168. Rantzau, NN (I70034)
 
58 10. tipoldeforældre til Gorm den Gamle Nielsen, Karl (I698)
 
59 1344 - 1 Feb 1442


OCCUPATION: Rigsraad



BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg



DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland



BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster



Father: Niels Eriksen LØVENBALK



Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU



Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK



MARRIAGE: ABT 1373



+Margrethe Jensdatter LØVENBALK



Gjertrud Jensdatter LØVENBALK



+Maren Jensdatter LØVENBALK



+Sophie Jensdatter LØVENBALK



--------------------



til Aunsbjerg & Odsgaard



Født før 1348



Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred



Gift med Ellen Pedersdatter Munk



Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".


Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder o omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretnining for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begagaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.


På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøhøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirkke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sinne folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.


--------------------



Odsgård og Aunsbjerg, Lysgård herred Landsdommer



1404 købt Avnsbjerg og Odsgaard af Jens Brandsen og hans søster. Opgiver sin



alder i 1424 til at være 80, da har han siddet i Rigsrådet i 40 år. Men han



nævnes først i 1390. 1396 udnævner Dronning Margrethe ham til landsdommer i



Nørrejylland, og det var han stadig i 1426. Ridder og rigsråd ved Kong Eriks



kongevalg i 1397. Indgår ydmygende og dyr forsoning i 1405 med Jens Andersen



Brock, hvis søn han har dræbt (omstændighederne kendes ikke), men det ødelagde



ikke han anseelse. 1424 aflagde han vidnesbyrd i processen om Sønderjylland,



og han var voldgiftsmand i trætten mellem dronning Philippa og Bisp Ulrik i



¿rhus ang. arven efter bispens formand, Biskop Bo. Nævnes sidste gang 1430.



Hans Tausen holdt sin første lutherske prædiken stående på hans gravsten i



Graabrødre Kirke i Viborg



http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5632&ti=4300#s1



--------------------



1344 - 1 Feb 1442



OCCUPATION: Rigsraad



BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg



DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland



BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster



Father: Niels Eriksen LØVENBALK



Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU



Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK



MARRIAGE: ABT 1373



+Margrethe Jensdatter LØVENBALK



Gjertrud Jensdatter LØVENBALK



+Maren Jensdatter LØVENBALK



+Sophie Jensdatter LØVENBALK



--------------------



til Aunsbjerg & Odsgaard



Født før 1348



Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred



Gift med Ellen Pedersdatter Munk



Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".


Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder o omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretnining for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begagaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.


På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøhøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirkke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sinne folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.


--------------------



Odsgård og Aunsbjerg, Lysgård herred Landsdommer



1404 købt Avnsbjerg og Odsgaard af Jens Brandsen og hans søster. Opgiver sin



alder i 1424 til at være 80, da har han siddet i Rigsrådet i 40 år. Men han



nævnes først i 1390. 1396 udnævner Dronning Margrethe ham til landsdommer i



Nørrejylland, og det var han stadig i 1426. Ridder og rigsråd ved Kong Eriks



kongevalg i 1397. Indgår ydmygende og dyr forsoning i 1405 med Jens Andersen



Brock, hvis søn han har dræbt (omstændighederne kendes ikke), men det ødelagde



ikke han anseelse. 1424 aflagde han vidnesbyrd i processen om Sønderjylland,



og han var voldgiftsmand i trætten mellem dronning Philippa og Bisp Ulrik i



¿rhus ang. arven efter bispens formand, Biskop Bo. Nævnes sidste gang 1430.



Hans Tausen holdt sin første lutherske prædiken stående på hans gravsten i



Graabrødre Kirke i Viborg



http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&...




--------------------


til Aunsbjerg & Odsgaard


Født før 1348(?)


Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred


Gift med Ellen Pedersdatter Munk



Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".


Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder o omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretnining for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begagaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.


På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøhøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirkke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sinne folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.


--------------------


til Aunsbjerg og Odsgaard (Middelsom H.), som han 1404 kjøbte af jens Brandsen og hans Søster, men oplod til Dronning Margrethe, angiver sig 1424 at være 80 aar gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland, 1397 Ridder og Rigsraad, dræbte Jens Jensen Brok af Clausholm, og maatte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar Sone med den dræbtes Slægt, var 1424 en af de verdslige Stormænd, der aflagde Vidnesbyrd i Processen om Sønderjylland, levede 1430, angives at være død 1438


_____________________________________________________________________



Det ser ud til Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg i 1402, så hvorfor skulle han så som står i tidligere kilder genkøbe Aunsbjerg i 1404 ? Det giver ikke mening.



1402. 23. september.



Viborg landsting.




Tingsvidne af Viborg landsting om, at Kristine Olufsdatter har skødet alt det gods i Salling, som hun havde arvet efter sin søster Marianne, til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg.



http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-131.html



Det ser derimod ud til at tidligere nævnte Jens Brandson led af finansielle problem, hvor han skøder alt sit godt til Jens Nielsen af Aunsbjerg for 30 mark sølv.



1404. 13. januar



Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, pantsætter alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, for 30 mark sølv.



http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/04-002.html



Så at påstå at at Jens Brandsen skulle have solgt Aunsbjerg til til Jens Nielsen i 1404, er nok lidt overdrevnet, da Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg tidligere end 1404.



Så vidt jeg kan læse er der to her der henviser til at det forholder sig anderledes, og Jens Brandsen skulle have solg Aunsbjerg til Jens Nielsen i 1404, jeg vil da gerne se en kilde der kan bekræfte det forhold.


Mvh


Per Skulason



Noter af Holger Hertzum:

Danmarks Riges breve 4.rk., 5.bd., side 259 år 1394: Peder Høgs latinske skøde på pergament til Jens Nielsen af Aunsbjerg på Ris i Grønbæk sogn tillige med et bol i Iller med alt deres tilliggende. Givet 1394.

-------


C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. X, side 588:Løvenbalk, Jens Nielsen, o.1438, Rigsraad, var Søn af Niels Eriksen L. til Avnsbjærg, hvis Fader angives at have været en uægte Søn af Kong Christoffer II; selv ejede og beboede han ogsaaa Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 Aar gammel og i 40 Aar har siddet i Rigens Raad, skulde han være født 1344, men denne Angivelse er maaske næppe fuldt paalidelig; man finder ham i alt Fald ikke nævnt før 1390, men da maa han ganskke vist ogsaa alt have været en fremragende Mand, thi da Dronning Margrethe 1396 ordnede Retsplejen i sit Rige, satte hun J. N. til Landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige Embede han endnu beklædte 1426. Ved Eriks Kongevalg 1397 forekommer han som Ridder og Rigsraad, og idelig støder man derefter paa hans Navn blandt Vitterlighedsvidnerne i Datidens offentlige og private Aktstykker. Mest bekjendt turde han dog, i alt Fald for Efterverdenen, være bleven ved den ydmygende og bekostelige Sone, som han 1405 maatte indgaa over for en anden jysk Stormand, Hr. Jens Andersen Brock, hvis Søn han havde ihjelslaaet. De nærmere Omstændigheder ved Drabet kjendes ikke, men det gjorde i hvert Fald intet Skaar i hans offentlige Anseelse. Endnu 1424 var han en af de første verdslige Stormænd, som aflagde Vidnesbyrd i Processen angaaende Sønderjylland, ligesom han var en af Voldgiftsmændene i den store Trætte imellem Dronning Philippa og Bisp Ulrik i Aarhus angaaende Arven efter dennes Formand, Biskop Bo, men derefter forsvinder hans Navn mere og mere. Han nævnes endnu 1430, men skal først være død 1438, om end ikke 94 Aar gammel, saa dog sikkert i en meget høj Alder. Han blev begraven hos Graabrødrene i Viborg, og det var, som bekjendt, paa hans Gravsten, at Hans Tausen skal have holdt sin første lutherske Prædiken. Med sin Hustru, Ellen Pedersdatter Munk fra Holbæk­gaard, havde J. N. mindst 2 Sønner og 5 Døtre, fra hvilke ansete jyske Slægter stammede.

Thiset.



Jens Nielsen (L°venbalk) , (f.1344 + 1441) til Aunsbjerg og Odegard, som han k°bte 1404 af Jens Brandsen og hans s°ster, men overlod til Dronning Margrethe.



Angiver sig 1424 at vµre 80 r gammel. 1396 Landsdommer i N°rrejylland. 1397 Ridder og Rigsr d. Drµbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm og m tte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den drµbtes slµgt.



J.N. var trods dette er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormµnd, der aflagde vidnesbyrd i processen om S°nderjylland. Levede endnu i 1430, men angives at vµre d°d i 1438. J.N. blev begravet i Gr br°dre Kirke i Viborg. Gifft med 1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbµkg rd + ca. 1367. 2) N.N. , hvis v ben var et delt skjold, 2 felter fem gange tvµrdelt iflg. Mogens Jensen (L°venbalk) 's gravsten. J.N. og hans hustru's usµdvanlige store ligsten, der if°lge en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved den f°rste lutherske prµdiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 f°rtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlµgget Tavsen's minde, hvor den endnu ses. Af andet µgteskab havde J.N. en s°n Mogens.



_______________________________




Jens Nielsen L°venbalk (d. 1442) til Aunsbjerg, rigsr d, d. 1 februar 1442, begr. p Gr br°drekirkeg rdn i Viborg, forµldre: Niels Eriksen L°venbalk (d. tidligst 1377) og Sophie Johansdatter Rantzau. Gift med Ellen Munk, datter af Peder Munk (d. tidligst 1367). 1424 opgav Jens Nielsen L. selv, at han var 80 r gammel og havde vµret rigsr d i 40 r. Disse opgivelser er dog nµppe rigtige; i det bevarede dokumentmateriale forekommer han i hvert fald f°rst 1396, og da var han endnu vµvµbner. Samme r blev han imidlertid landsdommer i N°rrejylland, og dette betydelige embede beholdt han i det mindste en menneskealder. Ved kongevalget 1397 var han ridder og medlem af rigsr det, og fra da af genfindes hans navn meget ofte blandt vitterlighedsvidnerne i datidens officielle og private akter. Sµrlig bekendt er han blevet ved den ydmygende og bekostelige bod, han 1405 m tte underkaste sig for drabet p en anden jysk adelsmand, Jens Jensen Brock til Clausholm. Han synes dog hurtigt at have genvundet sin ansete stilling. Endnu 1424 var han en af de f°rste verdslige stormµnd, der aflagde vidnesbyrd i kejserprocessen om S°nderjylland, og samme r var han med til at bilµgge striden mellem dronning Philippa og bisp UlUlrik af rhus ang. arven efter dennes formand, biskop Bo. Efter den tid forekommer hans navn kun sjµldent, sandsynligvis som f°lge af hans h°je alder. - Han og hans hustrus usµdvanlig store ligsten, der iflg. en urigtig tradition skal have tjent Hans Tausen til talerstol ved den f°rste lutherske prµdiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes; 1835 f°rtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlµgget Tausens Minde. 

Løvenbalk, Jens Nielsen til Aunsbjerg (I54641)
 
60 1355 beseglede sk°de til Kong Valdemar

ERIK NIELSEN, the Knight, was distinguished and was evidently the "Erichs" of


German history . . . as recorded in "Hellbach", who, 1325, visited the Pope



(John 22? in Rome); received from him a rosary, or Rose-wreath, which he added to



his coat of arms and took the name of Rosenkrantz. In Danish records, Erik, the



Knight, was the first in Denmark to use a seal, or coat of arms, 1335, while his



brother Jenseller Johannis, usally called John Nielsen, used a coat of arms (Lion



and Shield) 1377, and his brother Iver, 1378. . . Erik's must have been a helm,



since after adding to it the Rose-wreath it is said to have been "upon the helm a



wreath of Red and Silver Roses."



--------------------



http://www.rosenkrantz-genealogy.org/



Erik Nielsen, also known as Erik the Knight. Erik was awarded a wreath of roses by the Pope in 1325 A.D., which he adopted as his family crest. Erik's crest appears at the top of this page (embellished somewhat with Adobe Illustrator and Adobe Photoshop.) Erik's brother Johannis Jenseller's crest featured a lion. No crest is known to be associated with the third brother, Iver Neilsen.


Whether there is any truth to this legend we don't know. I received an e-mail from a gentleman in Denmark who is associated with the present day family and who says this story isn't true. The fourth chapter in Allen's book ("Europe") which pupublishes the correspondence and analysis reports in two places that Erik traveled to Rome to receive a rosary from the Pope that he used as the basis for his family crest. Chapter five ("Summary") simply notes that he visited the Pope to receive a rosary.


The last major crusade to the Holy Land ended in in the 1270's, long before the time Erik would have been born, so it is not likely that this is why he received the rosary from the Pope. There were some attempts to start a new crusade which never got off the ground and some skirmishes in Europe at that time that were called "crusades," but they were never directed at the Holy Land.


Unlike the Holy See of today, in that era the Vatican was a very secular organization that contended for territory, wealth, and power with other secular rulers in Europe. It seems more likely then, that if Erik was indeed awarded a rosary by the Pope, it was more of a diplomatic move by a Pope who was trying to build alliances during the political and power struggles occurring at that time.


Pope Clement V (1305 - 1314) moved the Curia from Rome to Avignon in southern France in 1309 because of pressure from Philip IV of France as well as major turmoil in Rome. This was the beginning of the almost 70 years of "Babylonian Captivity" of the papacy in Avignon. The struggle for power continued between Philip V who became King in 1916 and Pope John XXII (1316 - 1334.) So if Erik did indeed receive a rosary from the Pope in 1325, he probably traveled to Avignon, not Rome, to receive it.


It is also possible that Erik could have been a member of the Knights Templar. They had long since returned from the Holy Land and were very wealthy and powerful, having used their money for banking ventures. The Knights Templar in France were arrested in 1307 by Philip IV without warning, and under torture some of them admitted to heresy and were executed. The underlying reason for this was that Philip IV coveted their money. Clement V was pressured into dissolving the order, and in other places they were pensioned off and dismissed.


http://www.rosenkrantz-genealogy.org/Book/Book.htm



Though Erik Rosenkrantz took the name 1325, it was not adopted by the entire Noble Family until two hundred years later, as family names had not then become fixed in Scandinavian, nor till centuries later. As stated in formation of names and in letter 15, the name of the father ended with the son, thus changing every generation (15). To improve this condition of things, the King of Denmark, 1524, after consultation with the leading Noble Families, issued a proclamation that all the Noble Families should take family names to be entered upon the public records (15). This included Norway, which was subject to the Crown of Denmark, having become so 1397 through the inheritance of Queen Margaret.


In compliance with this demand, it is said that the descendants of Niels Iversen of 1308, after consulting together in 1525, adopted the name Rosenkrantz from the Rose-wreath on their coat of arms (15), but the Rose-wreath could have been found only with the descendants of Erik Rosenkrantz, since his brothers seals did not contain it (15). The fact that Erik Nielsen, Knight, adopted the name, as reported from Germany (20) seems not to have been recorded elsewhere, as the reports from Norway, Sweden and Denmark make no mention of the name till after its adoption by the family 1525. 

Nielsen (Rosenkrantz), Erik til Hevringholm (I89616)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 172» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Jørgen.