Christen Albretsen Skeel

1603 - 1659  (55 år)

• Navn	Christen Albretsen Skeel
  Slægtskab	med Jørgen Holger Kreutzer
  Født	27 jul. 1603	Riberhus
  Køn	Mand
  Død	30 mar. 1659	København, , Københavns Amt, Denmark
  Begravet	14 jul. 1659	Aalum, , Århus Amt, Denmark
  Person-ID	I87655	My Genealogy
  Sidst ændret	17 jan. 2020

  
  

  Familie	Birgitte Corfitzdatter Rud,   f. 31 aug. 1612,   d. 25 maj 1645  (Alder 32 år)
  Gift	12 sep. 1630
  Sidst ændret	17 jan. 2020
  Familie-ID	F28969	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort

  Død - 30 mar. 1659 - København, , Københavns Amt, Denmark Begravet - 14 jul. 1659 - Aalum, , Århus Amt, Denmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Christen Skeel (1603-1659) var en af adelsvµldens trofaste forsvarere, og b de som landkommissµr i 1640'erne og som rigsr d i 1650'erne indtog han en central position blandt sine konservative standsfµller. Fra sin optagelse i rigsr det i 1649 og frem til sin d°d f°rte Skeel en dagbog, som er en vigtig kilde til datidens politiske historie. Optegnelserne belyser Skeel som den konservative adelsmand, han var, men ogs som en mand med en oprigtig vilje til at hjµlpe sit betrµngte fµdreland. Christen Albretsen Skeel blev f°dt den 27. juli 1603 i Ribe. I ligprµdikenen fra 1659, hvor der berettes om hans liv og levned, opregnedes alle anerne, men kun tilbage til oldeforµldrene, efterdi det herforuden s vel de bedste som de fleste her udi riget fuld vel vitterligt er ham b de p fµdrene og m°drene slµgt af meget µdel, fornem og gammel dansk adel at vµre kommen½. Hans forµldre var Albret Skeel, lensmand p Riberhus, og Birte Friis.Albret Skeel tilh°rte kredsen af stor¡godsejere. Han blev i 1616 optaget i rigsr det og samtidig udnµvnt til rigsadmiral. Christens farfar Christen Skeel havde ogs vµret rigsr d, og 1627 blev Christens farbr°dre Otte og J°rgen Skeel optaget i rigsr det. Vel hjemkommet efter den obligatoriske udlandsrejse h bede den unge Skeel p et offentligt embede, men f°rst i 1638 opn ede Skeel embede, da han blev valgt tillandkommissµr for Sjµlland. Landkommissµrinstitutionen var blevet oprettet samme r p foranledning af vrede, unge adelsmµnd, der vendte sig mod statsmagtens stadig stigende indgreb i og regulering af samfundet og derfor °nskede at beskytte velerhvervede adelsrettigheder. De 12 landkommissµrer kom til at spille en betydelig rolle i 1640'erne, fordi de kontrollerede den finansielle forvaltning af militµret. Venteperioden benyttede Skeel til at stifte familie og samle gods. I 1630 giftede han sig med Birgitte Rud. Samme r d°de Skeels far, og han overtog godserne Fussing° og Holbµkg rd. I 1639 arvede Birgitte halvdelen afVall°, og senere k°bte Skeel den anden halvdel. Med kone nr. to, Margrethe Lunge, fik han her¡reg rdene Odden og Stensbµk. Hertil kom GI. Kge af Christian 4.s egenmµgtige optrµden blev kongemagtens magt be¡grµnset i 1648, da Frederik 3. besteg tronen. Kongen skulle nu indhente rigsr dets samtykke, hvis han ville udskrive skatter, µndre toldsatser, erklµre krig, afslutte traktater eller µndre vilk rene for lensmµndene. Samtidig blev ogs kongens frie ret til at vµlge rigsr det indskrµnket. Da den nye h ndfµstning forh°jede antal¡let af rigsr der, skulle der vµlges fem nye medlemmer. Ved valget i juli 1648 fik Skeel det st°rste antal stemmer: 107, og hans popularitet ses af, at han h°stede mange stemmer i alle landsdele. Rigsr det indstillede han derfor til kongen, der i juli 1649 udnµvnte ham til rigsr d. Samtidig blev han lensmand p Tryggevµlde, der l belejligt tµt p hans gods Vall°. ______________________ Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussing°, Rigsraad, S°n af den ovfr. nµvnte Rigsadmiral Albert Skeel (f 1639), er f°dt paa Riberhus 27. Juli 1603. Han blev en Del af sin Barndom opdraget hos sin Farmoder, Margrethe Brahe, paa Fussing° og sendtes senere, 1619, til Tyskland, hvor han studerede ved Universitetet i Giessen og navnlig ved Akademiet i Tiibingen. 1623 kom han tilbage til Danmark, men rejste s. A. atter ud, nu til Nederlandene, England, Frankrig og Italien, hvor hhan 1626 immatrikuleredes ved Universitetet i Padua. Efter sin Hjemkomst til Fµdrelandet 1627 gjorde han Tjeneste i Hoffanen, uden dog, som det synes, at vµre bleven egentlig Hofjunker, var med i Kansleren Christian Friis' F°lge ved hans Sendelse til Sverige i Vinteren 1627--28 og ligeledes Page hos Fredskommissµrerne i Lybek 1629. 12. Sept. 1630 µgtede han i Odense Birgitte Rud, Datter af Corfits R. til Fuglsang (XIV, 396). 2 Aar efter blev han Lieutenant ved den jyske Rostjeneste, men f°rst 1638 begyndte hans politiske Virksomhed, i det han da blev valgt til sjµllandsk Landkommissµr, hvilken Stilling han beklµdte i de f°lgende Aar og fik stadfµstet i dens ny Form 1645. 25. Maj s. A. mistede han sin Hustru og forblev Enkemand, indtil han 28. Okt. 1649 holdt Bryllup paa Vall° med Margrethe Lunge, Datter af Rigsmarsken J°rgen L. og Enke efter Mogens Bille. I Juni 1649 var nan bleven Medlem af Rigsraadet, og som saadan har han efterladt et mµrkeligt Bidrag til Tidens Historie, i det han ved Siden af den officielle Protokol, det var paalagt ham at f°re over Propositionerne til Rigsraadet og dettes Indlµg, forfattede en Dagbog over Forhandlingerne i Raadet, der giver sµrdeles vigtige Oplysninger. Det er ogsaa af den og andre Kilder muligt at danne sig en nogenlunde klar Forestilling om hans Stilling til de betydeligste Sp°rgsmaal og om hans Anskuelser og Karakter i det hele. En varmtf°lende og personlig offerberedvillig Patriot, en til ngstelighed forsigtig Statsmand, tilb°jelig til visse smaa Reformer, men i alle st°rre baade politiske og sociale Sp°rgsmaal strµngt konservatiiv, mere egnet til at give sig sine pessimistiske Stemninger i Vold end til at gribe ind med daadkraftig Handling, kort sagt en Mand, skabt til at vµkke Sympathi, men ikke i Stand til at vµre Leder under de vanskelige Forhold, det er det Billede, som frembyder sig af C. S. Meget trµffende fremhµvede Hans Svane i Ligprµdikenen over ham Ligheden mellem ham og Christian Thomesen Sehested. Tro imod sin Fortid var han en Modstander af Anders Billes Plan om at ophµve Landkommissariatsinstitutionen, men kunde gaa sammen med Rigsmarsken imod Hannibal Sehesteds Bestrµbelser for at opnaa en selvstµndig Stilling for sig og Norge. Villig til selv at ofre sin Accisefrihed var han imod en Konsumtionsskat som skikket til at volde Misforn°jelse. Forbitret over Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Egennytte var han stemt for deres Fald, men paa en saa lemfµldig Maade som muligt. Forudseende en Krig var han ivrig for Besparelser og for Ind°velse af Militsen, men imod en st°rre hvervet Hµr og navnlig µngstelig for enhver Handling, der kunde udfordre Sverige. Hovedsagen var dog, at han maatte komme i bestemt Opposition til Kongen og hans Raadgivere, fordi han i enhver Henseende vilde opretholde den bestaaende Forfatning; kun i Hµvdelsen af Rigsraadets gamle Stilling saa han Muligheden for Danmarks Frelse. Det viste sig allerede 1650 ved Sp°rgsmaalet om Prins Christians Arveret til Norge, og det kom i hans sidste Aar til at vise sig endnu i langt h°jere Grad. Det er ogsaa f°rst i disse sidste Aar, at han, der 1650 havde faaet Tryggevµlde Len og s. A. havde vµret sendt til Bornholm for at unders°ge Ebbe Ulfeldts Lensstyrelse, 1652 havde vµret til Herredag i Bergen, 1653: var bleven udnµvnt til Generalkommissµr og 1656 havde ledsaget Kongen til Norge, kom til at spille en st°rre Rolle. Han havde gjort sit baade 1656 og 1657 for at modstaa Kongens Tilb°jelighed til Krig, og Begivenhederne gave snart hans Modstand Ret. I h°j Grad kom han ogsaa personlig til at f°le Ulykkerne, ikke alene ved at hans jyske Godser bleve besatte af Fjenden, men ogsaa ved de Hverv, der bleve ham overdragne. Paa Odensem°det i Febr. 1657 var han bleven en af de Kommissarier, der skulde have det vanskelige Tilsyn med de vedtagne Bevillinger, og i Juli blev han tillige Medlem af det staaennde Rigsraadsudvalg, der ikke alene skulde s°rge for hele Udrustningen, men som en Slags kollegial Institution lede hele Forvaltningen, Denne Virksomhed blev overordentlig byrdefuld paa Grund af den store Pengemangel og de Lidelser, som Riget kom til at udstaa, og hans og hans Fµllers Indlµg fra den f°lgende Tid bleve til en Rµkke Fortvivlelsens Udbrud. Ulykkeligvis havde han desuagtet ikke tilstrµkkelig F°lelsen af den truende Fare; i Jan. 1658 var det ham, som gav Ordre til, at B°ndernes Strandvagter maatte trµkkes bort fra Laalands Kyst, hvorved Svenskernes Angreb paa de sydlige er i alt Fald lettedes. Umiddelbart efter overdroges det ham og Joachim Gersdorff at standse Carl Gustavs Fremmarche ved Freds-tilbud. Saaledes kom han til at deltage i de s°rgelige Forhandlinger, f°rst i Vordingborg, senere i Taastrup og endelig i Roskilde, der endte med Freden i denne By 26. Febr. 1658. Et halvt Aar efter var Freden brudt, og atter blev det C. S.r der sammen med Mogens H°g, 7. Avg., sendtes ud for at fors°ge at standse Carl Gustav ved Fredsforhandlinger. De traf ham i Ringsted og m°dte ogsaa her deres gamle Fµlle og Modstander Hannibal Sehested, men udrettede, som bekjendt, intet, h°rte kun Beskyldningerne slyngede ud af Svenskekongen mod Frederik III og Grev Schlippenbachs haanende Ord om det ligegyldige i Kongens Navn. Han kom tilbage til Kj°benhavn for at gjenneemleve en Del af Belejringens Tid. Man faar af de forholdsvis faa Optegnelser i hans Dagbog fra denne Tid mere Indtrykket af Blik for Forholdenes uheldige Sider end af Glµde over den Modstand, det i sidste jeblik havde vµret muligt at rejse imod Fjenden; men det maa herved erindres, at han allerede fra Begyndelsen af 1658 havde vµret sygelig. Hvad der dog mest form°rkede hans Sind, var Udviklingen af de indre politiske Forhold. Allerede tidligere havde han maaske i h°jere Grad end noggen anden lidt ved Rigsraadets Tilsidesµttelse og Afmagt, ved Kongens fremmede Raadgivere, de forskjellige Krµnkelser af den gjµldende Forfatning og af Adelens Privilegier, ved det, som han kaldte det meget ny, som begynder i Danmark og Norge. Og under Belejringen f°lte han, hvorledes alt dette udviklede sig. 6. Nov. 1658 var det sidste Gang, at han deltog i et Rigsraadsm°de; han var syg og maatte holde sig inde. Men 24. Nov. samlede han sig til en Skrivelse til sine Embedsbr°dre, hvori han i varmtf°lte Ord skildrede den ulykkelige indre Tilstand og den Forsmµdelse, som det var for Raadet at blive tilsidesat af de fremmede; han opfordrede dem til et sidste kraftigt Indlµg til Kongen derimod. Opfordringen blev ikke fulgt. Da bbestemte han sig til at fri sin Samvittighed. I Febr. 1659 dikterede han sin lille S°n Mogens en Skrivelse til Kongen, hvori han anmodede denne om Afsked fra sin Rigsraads-stilling, men tillige sagde ham dr°je Ord om hans Foragt for Raadet og den danske Nation og Tillid til de fremmede, der krµnkede Loven og vilde blive Kongen og alle Undersaatter til delµggelse. Om Skrivelsen er kommet Kongen i Hµnde, vides ikke. Men hans Sygdom tog Overhaand, og 30. Marts 1659 d°de han. Ved hans Bisµttelse i Helligaandskirken holdtes den meget rosende Tale af Biskoppen Hans Svane. Hans Hustru var allerede d°d 7. Okt. 1653. C. S. h°rte til Landets mest velstaaende Adelsmµnd og ejede en betydelig Mµngde Godser, isµr Fussing° og Holbµkgaard, som han havde arvet efter sin Fader, samt Odden, som han havde faaet ved sit andet gteskab, alle i Jylland, end videre Gjelskov paa Fyn og Vall°, som han havde faaet dels ved sit f°rste gteskab, dels ved Kj°b, og Gammel Kj°gegaard, som han havde tilkj°bt sig, paa Sjµlland. Han havde megen Interesse for sine Godsers Drift og udvidede dem ved Tilkj°b. Foruden andre Legater stiftede han det Skeelske Stipendium for studerende ved Universitetet.